Folketingsvalg skal være uden partier

som valgobjekter

Når folketingsvalg foregår som i dag, sker det ved hjælp af en valglov, der i sin substans er i strid med Grundloven.

I Grundloven § 29 står der, hvem der har valgret og valgret betyder, at den der har valret, har ret til at stemme til valg og ret til at lade sig opstille til et valg, ved de folkevalgte forsamlinger, folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser samt EU-parlamentet.

Problemet er, at Valgloven giver partier lov til at opstille til folketingsvalg og kommunalvalg. Partier har nemlig ingen valgret.

De politiske partier har løst dette problem, ved at gå bagom Grundloven og lavet underskriftindsamlinger til at opstillingsberettige partierne, selv om der intet i Grundloven står noget om denne form for godkendelse af opstillede partier. Det gøres gennem Valgloven, som Grundloven i § 31, stk.2 pålægger Valgloven, at den skal sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelse blandt vælgerne.

De politiske partier har på denne måde fået tillagt sig en rettighed, der på ingen måde er giver partier, da der i Grundloven § 31, stk.1 står: Folketingsmedlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.

Partierne har reelt forbrudt sig mod Grundloven, ved at misbruge Valgloven, ikke blot ved underskriftindsamlinger til opstillingsberettigelse af partier, men ved flere andre modstridende procedurer der er indskrevet i Valgloven.

Når stemmer skal tælles op efter valghandlingen, sker det på den måde, at alle stemmer der er sat ud for et partis navn og de kandidater der er opstillet for et parti, samles i en pulje for hvert parti og betegnes "partistemmer" og stemmer der er afgivet personligt på en kandidat uden for partierne tildeles den enkelte kandidat uden for partierne.

Når stemmerne er samlet, findes der frem til hvem der skal have kredsmandater og det sker ved partierne, ud fra en særlig optællingsform, sådan at kredsmandaterne fordeles på partierne og kandidaterne uden for partierne.

Når partierne herefter har fået kredsmandater fordeles kredsmandaterne ud fra kandidaternes personlige stemmer, som herefter får tildelt de partistemmer der er tilført for at få et krefdsmandat. En kandidat opstillet for et parti kan dog have fået så mange personlige stemmer, at vedkommende har rigelig med personlige stemmer til et kredsmandat og de stemmer der er i overskud gives til de andre af partiets kandidater, der ikke har nok personlige stemmer til at få et kredsmandat og får derfor tilført partistemmer, som er en blanding af de stemmer der er afgiver på selve partiet og på de kandidater der ikke har nok persolige stemmer til ikke at få et kredsmandag, selv ved hjælp af partistemmer.

En kandidat uden for partierne har alene kun sine egne personlige stemmer at gøre godt med til et kredsmandat.

Vi ser her, at partiernes kandidater langt fra bliver valgt direkte, eftersom de får tilført stemmer som partistemmer og på den måde ikke er valgt ud fra Grundlovens bestemmelse i § 31, stk.1, at valget skal være direkte.

Der et et sted mere, hvor Valgloven bryder med Grundloven og det er ved tildelingen af tillægsmandater, for her er Kandidaterne uden for partierne fuldstændig frarøvet muligheden for at få del i de 40 pladser i folketinget, som tillægsmandaterne repræsenterer og dertil er det endvidere, at Valgloven alene tildeler partierne tillægsmandater, hvad selvfølgelig er et klart brud på Grundloven.

Derfor er min holdning klar og tydelig, at partier IKKE skal deltage ved valg til hverken folketingsvalg eller ved kommunalvalg.

Vil du vide mere om mine holdninger til partiers deltagelse ved folketingsvalg, er du velkommen til at kontakte mig på følgende mail:
lars@fribytteren.dk