Fribytteren er et skib, der for tiden forsøger at komme i havn i landet Danmark og ombord har det et last, som den danske befolkning blev lover i 1849.

Dengang var det et mindretal, der fik retten til et folkestyre og som langt fra var et egentlig folkestyre.

I 1915 fik kvinderne i Danmark lov til at være med til at stemme, men det var ikke ligefrem en egentlig forbedring af folkestyret, for før 1920, var det et folkestyre med valg til folketinget i enkeltmandskredse og til et landsting, hvor kongen havde repræsentanter og hvor befolkningens elite sad på magten og havde retten til at godkende eller forkaste et lovforslag folketingets medlemmer var blevet enige om.

Fra omkring 1860’erne opstod det vi i dag kender som partier eller rettere sagt partiforeninger ellers var det blot lokale interessegrupper, især på landet, hvor bønderne var langt bedre organiseret end arbejderne de lå i nogle tilfælde i strid med hinanden, indtil DET LIBERALE VENSTRE blev dannet.

Cirka samtidig skabtes partiet SOCIALDEMOKRATIET og Højre, som i dag kendes som DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI.

Ved enkeltmandsvalget endte det med, at Venstre fik flere folketingsmedlemmer end de andre partier, fordi der ikke blev ændre på valgkredsene, hvad gjorde at bypartier Socialdemokratiet og Konservative skulle have flere stemmer for at få et folketingsmedlem end Venstre. I 1920 blev folketingsvalgene ændret til at foregå ved flermandskredsvalg, som vi kender det i dag, blot med nogle andre former for storkredse.

I 1953 ændredes Grundloven, sådan at landstinget forsvandt og folketinget stod herefter alene tilbage med partiernes repræsentanter som folketingsmedlemmer. Der skete også det, at Valgloven gjorde det muligt for partierne, at give vælgerne en lidt større indflydelse på, hvilke partikandidater der skulle blive partiernes repræsentanter i folketinget, ved at opstille partikandidaterne i det der kalder sideordnet opstilling. Dog var det ikke alle partierne, selv i dag, der ikke gav og giver vælgerne den mulighed, ved at partiet laver et partilisteopstilling, hvor det er partiet der bestemmer, hvilke af partiets kandidater der skal have partiets mandater.

Den måde Valgloven, stadigvæk i dag har udformet proceduren for, hvordan vælgernes valg af folketingsmedlemmer skal foregå på, er ved at partierne får tildelt folketingsmandaterne, dog med undtagelse af de mulige folketingsmandater, kandidaterne uden for partierne kan få gennem vælgernes personlige stemmevalg af kandidaterne, ligesom Jacob Haugaard oplevede det, da han blev valgt som folketingsmedlem. Faktisk som det eneste lovligt valgte folketingsmedlem siden 1920.

’

Valgloven tildeler ikke partikandidaterne kredsmandater samtidig med kandidaterne uden for partierne, ud fra deres direkte personlige vælgerstemmer, her fordeles kredsmandaterne på partierne og ud fra partiernes partistemmer, som er det samlede antal personlige stemmer, et partis partikandidater får i en storkreds. Først herefter fordeles partiernes mandater på partiernes partikandidater, hvormed at nogle af partiernes kandidater får tilført andre kandidaters personlige stemmer, sådan at de dermed kan få et kredsmandat, selv om de ikke har personlige stemmer nok til et kredsmandat, dersom fordelingen af kredsmandaterne skete ud fra kandidaternes personlige vælgerstemmer.

På den måde vil et valg af dele af partikandidaterne ikke være et direkte valg af et folketingsmedlem og valgproceduren vil her være i strid med Grundloven §31, stk. 1.

Når kredsmandaterne er fordelt, er der 40 tillægsmandater som slet ingen kandidater får tildelt, da de 40 tillægsmandater fordeles på partierne. På den måde fratages kandidaterne uden for partierne at kunne få del i et tillægsmandat og dermed at kunne få del i et eller flere af de 40 pladser (28,2% eller ca. 1/4) af pladserne i folketinget.

Her sikre Valgloven ikke, at valgproceduren sikre en ligelig repræsentation af den forskellige anskuelser blandt vælgerne og på den måde vil proceduren i fordelingen af tillægsmandaterne være i strid med Grundloven §31, stk. 2.

Hvor underligt det end lyder, så har vi her i Danmark haft folketingsvalg der har været i strid med Grundloven lige siden 1920 og derfor haft afhold

ULOVLIGE FOLKETINGSVALG SIDEN 1920 OG GØR DET FORTSAT

For at vi kan afholde lovlige folketingsvalg, skal valgproceduren ændres på en sådan måde, at partier ikke kan bruges som et mellemled mellem partiernes partikandidater og vælgerne, for da vil partiernes kandidater ikke være lovligt valgte folketingsmedlemmer.

Et folketingsmedlem vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og er der et mellemled (parti) mellem vælgerne og et folketingsmedlem, vil valget af et partis folketingsmedlem ikke være et direkte valg af et folketingsmedlem og valget skal derfor erklæres ugyldigt.

Valgproceduren skal derfor være, at partier ikke kan stille op til folketingsvalg.

Mere er der ikke at sige til det.

Med venlig hilsen

Lars Johannes kristensen

Højgårdsvej 7

5762 Vester Skerninge

mail.: lars@fribytteren.dk

P.S. Jeg er ikke en russisk agent, der skal skabe røre i det nu udskrevet folketingsvalg,

det vil jeg lade folketingskandidaterne være ene om at gøre.