Værnepligt til unge - i at være menneske

Mange unge har svært ved at få et godt og fornuftigt liv efter den obligatoriske skoletid og ofte begynder de en højere uddannelse eller tager sig et job.

Men mange af de unge får alligevel ikke det liv de havde håber på og mange af dem får en følelse af tomhed, hvorfor de hopper på vognen med fest og ballade eller ligefrem finder på at føre en kriminel løbebane, fordi det giver spænding i livet.

Nogle danske foreninger har en ordning om at sende unge ud i verden som frivillige, enten for at hjælpe til, når mennesker kommer i nød eller blot som en der kommer og vil være med til at give en hånd med, for at gøre livet lidt mere værdigt, for mennesker i fattige lande eller lande, hvor menneskers værdighed ikke bliver respekteret lige så godt, som her i Danmark.

Vi har også mange foreninger her i Danmark, som bruger frivillige til at give mennesker et mere værdigt liv, på den ene eller anden måde.

Nu er det blot sådan, at mange unge ikke selv føle, at de har et liv der er værdigt at leve, hvorfor de enten skader sig selv eller ligefrem vil tage deres eget liv.

Hvorfor ikke give disse mennesker en mulighed til at møde livet på en anden måde, hvor de netop vil kunne opdage og føle, at der også er brug for dem - som det menneske de er og ikke som et arbejdsredskab, der skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som slet ikke er interesseret i det levende menneske, der arbejder på arbejdsmarkedet.

Her kunne vi som samfund hjælpe mange unge mennesker, ved at pålægge den en værnepligt, på eksempelvis 1 år, ikke i at lære at bruge et dødens og ødelæggelsens redskab (krigsvåben), men derimod i at møde andre og ikke mindst sig selv, som det levende menneske, både andre og de selv er.

Har du lyst til at komme med dine egne synspunkter eller kommentar til mit forslag, er du velkommen til at skrive til mig, på følgende mail:

lars@fribytteren.dk